Danish Open, 3 dag indledende

14. april 2018
Lise Lotte Erichsen

Også tredjedagen til Danish Open bød på en dansk rekord til Sigma - denne gang en dansk seniorrekord. Alexander Gliese – der til daglig bor og træner i USA – forbedrede sin egen danske rekord på 200 ryg i indledende afsnit. Den danske rekord lyder nu på 2.01.10. Vi hepper på Alexander i A-finalen i aften, hvor han skal forsøge at forbedre rekorden og samtidig komme under EM-kravtiden som lyder på 2.00.93.

I 200 ryg svømmede Gustav Friberg sig også videre til A-finalen i ny PR. Ulrik Blach Petersen blev nr. 31. I 200 ryg for damer svømmede både Julie Stampe og Maria Lund sig i B-finalen. Katrine Bonefeld blev nr. 29.

I 100 fri for herrer svømmede Fredrik Dalhøj Paulsen sig i A-finalen i 3. hurtigsted tid og ny PR på 51.24. Også Sebastian Tullberg satte ny PR som også er under B-kravtiden til EJM. Sebastian er også videre til A-finalen. Alexander Eggers svømmede sig i B-finalen i ny PR på 53.04. Claus Lerche Iversen landede lige uden for finalepladserne som nr. 26.

I 100 fri for damer svømmede Caroline Erichsen sig i B-finalen. Camilla Dufour blev nr. 25 i ny PR på 59.99. Ingrid Lindemann blev nr. 45 i tiden 1.02.07 og Therese Sand Frederiksen nr. 47 i 1.02.54. Det var ny PR for Therese.

I 200 medley svømmede Anton Borring Andersen sig i B-finalen i ny PR på 2.12.09 – han blev dog afmeldt. Ulrik Blach Petersen blev nr. 46 i tiden 2.21.56.

I 200 medley for damer stillede hele seks Sigma svømmere til start. Mia Steen Duus svømmede sig i A-finalen i 2. hurtigste tid og svømmede også under B-kravet til EJM. Josephine Kruse svømmede sig også i A-finalen. Julie Stampe, Julie K. Rose, Kajsa G. Christensen og Katrine Bonefeld blev henholdsvis nr. 33, nr. 43, nr. 45 og nr. 47. Kajsa og Katrine svømmede begge PR og deres nye PR lyder henholdsvis 2.36.99 og 2.39.10.

I 1500 fri svømmede Christian Boutrup for første gang denne distance på langbane. Han svømmede i tiden 16.55.60. Tiden er den hurtigste for Christians årgang i år, og den 9. hurtigstd tid af en 15-årig. Frederik Bornemann svømmede en ny stor PR der nu lyder på 16.30.11. Frederik blev således nr. 4 i de indledende heat og Christian nr. 10. Formodet hurtigste heat svømmes lørdag aften.

Vi glæder os til at følge Sigma svømmerne i finalen i aften.