DM 2017 - 2. dag, finaler

10. november 2017
Kirsten Andersen

DM er ekstra spændende i år, idet der ikke kun skal kæmpes om medaljer, men Sigma har også flere svømmere der kan kvalificere sig til EM på hjemmebane. Der er forskelige principper for udtagelse. De to hurtigste under kravtiden skulle være sikret en plads. MEN præstationer af de yngste svømmere (kvinder 1998 og yngre) samt herrer 1999 og yngre) kan give en plads.

Udover seniormedaljer er der også ungseniormedaljer til herrer årgang 1998-1999 og damer årgang 1999-2000.


4 x 50 medley
I aftenens første løb har vi Sigma B i vandet. Holdet er med Alexander Eggers, Joakim Brønnum, Anton Borring Andersen, og Jacob Lercke Skytte. Hererne slår ind i tiden 1.45.39. Det giver en placering som nr. 8. Danske mestre bliver Farum Guns i ny dansk rekord i tiden 1:37,02. Et hold fra tyrkiet havde hurtigste tid, 1:36,45.

200 fly, damer, EM-kravtid 2:14,81, Sølv og EM-plads
I indledende er 6 damer under kravtiden. Maj Howardtsen i tiden 2.12.64. Det er ny pr. med 10/100. Maj tilmeldte tid på 2:10,83 er en omregnet 50 m tid. Marina er også under kravtiden i 2.13.36. Marinas pr. er 2.11.52. Maj og Marinas tider er 3. og 4. hurtigste i indledende blandt de danske kvinder.

I finalen er Marina næsthurtigste danske kvinde i tiden 2.10.44 og dermed sikrer Marina sig en EM billet. Maj er 4. hurtigste danske kvinde i tiden 2.11.12.

I B-finalen her vi både Camilla Dufour og Lise-Lotte Larsen Bentin. De bliver placeret som nr. 9 og 10 i tiderne 2.18.15 og 2.19.26.

Foto nedenfor: En glad Marina Heller Hansen har sikret sig sølv og en billet til EM



200 fri, herrer, EM.kravtid - 1:46,53, Ungdomssølv

I A-finalen sætter Frederik Dalhøj Paulsen ny pr. i tiden 1.48.13, Frederiks tidligere pr. er 1.49.04. Frederik får en delt 4. plads i A-finalen og får sølv i ungdomsrækken.

B-finalen vinder Sebastian Tulleberg i tiden 1.48.03. Tiden havde givet en 3. plads i A-finalen. Det er en stor personlig rekord. Sebastian var tilmeldt i en omregnet 50 m tid, mens hans tidligere pr. på kortbane var 1.51.61.





100 ryg, damer, EM-kravtid 1:00,35

Caroline Erichsen er med i A-finalen og slår ind i tiden 1.00.49. Det er 7. hurtigste tid. I B-finalen deltager Katharina Nekhorochko. Tiden bliver 1.03.73 og giver en placering som nr. 14.

400 medley, herrer, Em-kravtid 4:14,38
Emil Engels Henriksen er med i B-finalen. Det bliver en pr. på næsten 4 sek. Den nye tid lyder 4.30.69 mod tidligere pr. på 4.34.62.

1.500 fri, damer, Ikke på EM-programmet - Sølv
Anna Boutrup er forsvarende dansk mester på 1500 fri. Anna fører frem til 600 m, hvor Josefine Stand Nielsen overtager. Josefine slår ind 4 sek før Anne, der får sølv i tiden 16.52.48.

50 fly, herrer, EM-kravtid 0:23,25
Ingen sigmasvømmere i finalen.

50 fri, damer, EM-kravtid 0:25,13
Ingen sigmasvømmere i finalen.

200 bryst, herrer, EM-kravtid 2:09,20
Ingen sigmasvømmere i finalen.

4 x 200 fri, damer - Sølv
Sigmas damer svømmer sig hurtigt op som nr. 2 og bliver der løbet igennem. Sigmas hold er med Caroline Erichsen, Mariana Heller Hansen, Maj Howardtsen og Anna Boutrup, Løbet blvier vundet af Aalborgs damer i 7.57.75. Sigmas damer får tiden 8:06,92. (Den danske rekord er fra 2009, og er sat af Sigma og lyder på 7.55.34 - en rekord der altså fortsat holder.)

4 x 100 fri, herrer - guld!
Sigma herrer A bliver danske mestre med Frederik Dalhøj Paulsen, Sebastian Tullberg, Gustav Friberg og Alexander Eggers på holdet i tiden 3.18.77. Sigma er bedste danske hold fra start til slut - kun Tyrkiets herrerhold er hurtigere, men udenfor kampen om det danske mesterskab.

Sigma herrer B slår ind i tiden 3.27.33 og bliver nr. 7 med Joakim Brønnum, Anton Borring Andersen, Niklas Broch Thielemann og Alexander Aslak Nørgaard i tiden 3.27.33.