Månedens svømmere i marts

17. april 2018
Christoffer Jørgensen m. fl.

Talent

Axel Skov Andersson


Axel er forholdsvis ny på talentholdet, og har den sidste tid forbedret sig helt vildt. Hans ambitionsniveau er helt i top, og der er ingen tvivl om, at han lægger al sin energi i træningen. Han giver sig fuldt ud til hver træning og er altid meget koncentreret og motiveret under svømningen. Dette har resulteret i en enorm udvikling af hans teknik. På baggrund af hans imponerende fremgang får Axel titlen som denne måneds drengesvømmer for talent. Stort tillykke Axel! Det er meget velfortjent J

Melina Hansen


Månedens pigesvømmer for talent er Melina Hansen. Melina kommer med et stort smil til alle træningspas og hjælper gerne en kammerat i nød. Hendes positive indstilling giver en masse liv til holdet, og gør hende til en god holdkammerat. Hun er altid fyldt med energi og det er tydeligt at se hendes glæde ved vand. Denne glæde, energi og positivitet har gjort Melina særligt bemærket og gør hende til denne måneds pigesvømmer for talent. Et stort tillykke til Melina! Det er meget velfortjent J

SIGMA 5 Allerød

Noah Anker-Møller
Månedens drengesvømmer på Sigma 5 i denne måned er, Noah Anker-Møller. 
Noah er en dreng, som gang på gang overrasker os i trænerteamet. Han har et stort gå på mod og en overdreven evne til at presse sig selv til det yderste. Dette kom bl.a. til syne da vi i starten af marts måneden testede svømmerne i at ligge i planke, som de havde haft for som en lektie i hele februar måned. Her Stod han i planke i hele 30 minutter. En vild præstation! Noah fortjener titlen som månedens svømmer, fordi han hver evige eneste træning, presser sig selv, tager vores rettelser til sig. 

STORT tillykke Noah. Fuld fortjent! Forsæt det gode arbejde.

Karen Mathilde Markussen
Månedens pigesvømmer på Sigma 5 i denne måned er, Karen Mathilde Markussen.
Karen har ligeledes gang på gang vist, hvor langt hun kan presse sig selv. Om det er at stå i planke i 30 min sammen med Noah, eller om det er at gennemføre en udholdenheds-dyktest, er der ikke en udfordring, som er for stor for denne seje pige. Karen besidder et gå på mod, en udholdenhed og en ydmyghed af sjælden karat. Dette ses dagligt til træning men især også på træningslejeren.

Stort tillykke Karen! Du er en sej pige -  vi ser frem til at følge en lovende svømmekarriere
Begge Månedens svømmere fra SIGMA 5 har, grundet deres gang på gang ekstraordinære indsats til træning, fået muligheden for at rykke op på Sigma 4, hvor nye spændende udfordringer venter dem. Held og lykke fremove!

SIGMA 4

Agnete Boelt
Månedens pigesvømmer er en svømmer, der tidligere har båret titlen, vi trænere har nemlig igen udvalgt Agnete som månedens svømmer. Agnete er en virkelig positiv svømmer at have på holdet, hun holder et konstant højt træningsniveau og er en rigtig god kammerat, hvilket bl.a. viste sig på træningslejren, hvor Agnete fik stemmer som dagens kammerat hver eneste dag. Tillykke med titlen igen.

Magnus Tullberg
Månedens drengesvømmer er en svømmer, hvor vi trænere igennem sæsonen har kunne se en tydelig fremgang i træningsmoral samt lyst til at udvikle sig. I marts måned inklusiv træningslejren var han især meget seriøs om sin træning og er god til at spørge, hvis han er i tvivl om, hvad han skal, eller om han gør det rigtigt, det er rigtigt dejligt at se den interesse, samtidig med, at han er meget vellidt blandt sine holdkammerater. Tillykke med titlen.

SIGMA 3

Alexander Svane Vergereau
Alexander løber med titlen som månedens drengesvømmer på Sigma 3 for periode februar/marts. Alexander har 100 % fremmøde for hele perioden og når han møder til træning, leverer han en solid indsats. Han refleksiv og træffer beslutninger som hjælper ham til at blive en bedre svømmer. Alexander er god for holdet både sportsligt og i høj grad socialt. På den netop afsluttede træningslejr i Slovakiet går han forrest og leder vejen for resten af holdet, når der er behov for det.

Emma Stoltz
Emma løber med titlen som månedens pigesvømmer på Sigma 3 for periode februar/marts. Når man møder Emma til træning, er det altid med et stort smil på læben. Humøret er altid højt og det smitter på resten af holdet og det giver en fed stemning. Emma har været i denne periode været ekstra skarp på at sætte sig ambitiøse mål, og hun har været god til at øve sig for at nå disse mål.

SIGMA 2

Cassandra Nygaard

Cassandra, eller ”Kassen” som hun bliver kaldt, er månedens svømmer på SIGMA 2. Cassandra er altid at finde på bassinkanten til træning, et fremmøde på over 100% er et godt bevis herpå. Cassandra er positiv og klar til at arbejde hårdt og koncentreret. Cassandra er god til at arbejde med rettelser over længere tid og øver sig konstant for at udvikle sine færdigheder.

Herudover er Cassandra en rigtig god holdkammerat og meget vigtig for SIGMA 2 holdet.

Tillykke med titlen!