Masser af kontrakter og svømmede kilometer ved sponsorstævnet i Allerød

Sigma Swim Allerød afholdt den 25. november det årlige sponsorstævne i Blovstrød Svømmehal. Forinden havde de mange ”sponsorjægere” – dvs. alle de deltagende svømmere – hentet i alt 269 kontrakter hjem, og på dagen kvitterede de med at svømme mere end 223 kilometer på en time.


2. december 2017
Ulrik Brandt
 

I ugerne op til sponsorstævnet fik mange af Allerøds virksomheder besøg af vores svømmere, ligesom også mange familier inklusive bedsteforældre, onkler og tanter m.fl. fik en anmodning om at støtte de dygtige svømmere. Og det var ikke spildte kræfter, for det endte med hele 269 kontrakter.

Sigma Swim Allerød sender derfor en kæmpestor tak til erhvervslivet i Allerød samt alle de familier, der har valgt at støtte op om dette arrangement. På selve dagen svømmede vores dygtige svømmere i alt 223.250 meter fordelt på 61 svømmere.

Det blev en festlig dag, som traditionen tro bød på flot svømning og flere forskellige challenges, hvor der blev svømmet inden for forskellige kategorier: Bedste piger/damer, bedste drenge/herrer, bedste træner, bedste familier og bedste sponsorjægere. Resultaterne blev følgende:

Bedste piger:
1. Marina Heller
2. Julie Stampe
3. Maj Howardsen

Bedste drenge:
1. Anton Borring
2. Emil Engels
3. Joachim Brønnum

Bedste trænere:
1. Maximillian Pedersen
2. Christian Jensen
3. Mille Graabøl

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bedste familier:
1. Team Borring Andersen
2. Team Wissing
3. Team Mindested

Bedste sponsor-jægere:
1. Andrea Vedøe
2. Cassandra Gottschalck
3. Frederik Bornemann

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 
Traditionen tro lagde Allerøds borgmester vejen forbi svømmehallen fra morgenstunden af for at hilse på svømmerne.