Kontingent og indmeldelse

Kontingentet er 1.200 kr. Pr. halvår. Kontingent betales ved indmeldelse og betalingsterminerne følger således dit tidspunkt for indmeldelse.

Indmeldelse foretages her

Før du melder dig ind er du velkommen til at komme og træne med nogle gange for at se hvordan vi træner. Hvis du ønsker det, skal du kontakte Caroline Suhr på mail info@birkeroedswim.dk og aftale nærmere.

For dit kontingent kan du deltage i alle vores træningssamlinger. Derudover inkludere et medlemskab af SigmaTri også en licens fra Dansk Triatlon Forbund, som du kan bruge ved tilmeldinger til konkurrencer i Danmark og i udlandet.

Hvad kræver det af dig for at kunne starte i SigmaTri?

SigmaTri er mere en klub for bredden end for eliten. Det er et vigtigt princip for os, at der aldrig er nogen der efterlades pga. skader, defekter eller udmattelse. For at alle skal kunne få glæde af at træne sammen, har vi den tommelfingerregel, at du skal kunne svømme 1000 meter uden pause, cykle 60 km med 25 km/t i gennemsnit og løbe 10 km på 5:30/km. Det er vigtigt at understrege at disse tider absolut ikke er et krav for at kunne være med i klubben. Du er måske god i en af disciplinerne og vil gerne forbedre dig i de øvrige. Det er der naturligvis plads til og vi rummer gerne disse medlemmer.

Vi ved af erfaring at mange nye i sporten er udfordret med svømningen. Er du begynder eller meget rusten i svømning, har SigmaSwim begynder-crawlhold, med super kompetente trænere, som du med fordel kan tilmelde dig først før du rykker ind til tri-holdet.

Har du yderligere spørgsmål til SigmaTri er du velkommen til at kontakte
Christian Nanni på tlf. 4053 9304 eller Lisa Rekling på tlf. 2726 1766