SIGMA SWIMS konkurrence afdeling er et elitært samarbejde mellem de to moderklubber, SIGMA SWIM Allerød og SIGMA SWIM Birkerød. Startfællesskabet blev startet i 1998 og har lige siden vundet adskillige mesterskaber på nationalt plan samt dannet fundament for topsvømmere med internationalt niveau.
SIGMA SWIM består af senior- og juniorsvømmere samt årgangssvømmere. Disse svømmere træner sammen på tværs af de to klubber. Alle svømmerne deltager i de nationale stævner, og en stor del af svømmerne deltager desuden ved stævner i udlandet.
SIGMA 1, SIGMA 2 og SIGMA 3 udgør i alt ca. 90 elitesvømmere. SIGMA SWIM Allerød og SIGMA SWIM Birkerøds øvrige konkurrence hold (SIGMA 4 og TALENT) udgør en gruppe på ca. 100 svømmere.
Sigma Swim har et stærkt samarbejde med Svøm Danmark, om udvikling af elitesvømmere. Der er indgået et High Performance partnerskab med forbundet, hvor både Sigma Swim Allerød og Sigma Swim Birkerød, samt både Allerød Kommune og Rudersdal Kommune er partnere. Et samarbejde vi er utrolig stolte af og glade for.
SIGMA SWIMs konkurrence afdeling består af følgende hold:
SIGMA 1
SIGMA 2
SIGMA 3 Gruppe 1 og gruppe 2
SIGMA 4 (Birkerød og Allerød har hvert sit hold)
SIGMA TALENT (Birkerød og Allerød har hvert sit hold)
Derudover har SIGMA SWIM en række andre hold som også stiller op til stævner:
Alle konkurrencehold kræver udtagelse af træner, pånær SIGMA MASTERS.