Sigma 3

Sigma 3 er en sammensætning af årgangs- og børnesvømmere. I sæson 24/25 er det årgang 2010-2013.
Holdet inddeles i to træningsgrupper, som modtager differeret træning og følges ad i løbet af ugen.
Fredag eftermiddag svømmer hele holdet sammen i 2 x 25 m bassiner. Holdet vil også træne i andre
træningsgrupper fx pige/drenge. Vi arbejder dagligt på at udvikle og dygtiggøre alsidige svømmere, der kan gøre sig gældende på nationalt og nordisk niveau. Vi bestræber os også på at skabe svømmere med et bredt teknisk fundament, der gør det muligt at konkurrere i alle discipliner. Svømmere på Sigma 3 skal ydermere kunne tage ansvar for egen indsats.

Formålet med Sigma 3 er at forberede svømmere til deres juniorkarriere på Sigma 2. Vigtigst er, at man som årgangssvømmer i Sigma trives med at træne for at træne og dygtiggøre sig.

Træningsmængden på Sigma 3 kan variere, men den normale ugentlige mængde er på 7 pas inklusiv dryland.

Som svømmer på Sigma 3 forventes det, at man er dedikeret og loyal til sin sport, sin klub og sit hold.

Bobleordninger: På Sigma 3 har vi bobleordninger, hvor udvalgte svømmere med bred tekniske alsidighed og godt sportsligt niveau, får tilbudt ekstra sparring med Sigma 2. Disse tilbud er oftest relateret til træning.