DM på kortbane for seniorer
november 4, 2018 3:56 pm Leave your thoughts13 Danske Mesterskaber og tre danske juniorrekorder til SIGMA ved årets Danmarks Mesterskaber på kortbane.
Fire dage med masser af fantastisk svømning er vel overstået for Sigma Swims førstehold. 17 svømmere var sammen med trænerne Jonas Lundström og Flemming Poulsen taget til Vejle for at stille til start ved dette års Danske Mesterskaber på kortbane.
Thea Blomsterberg, som stadig er juniorsvømmer, formåede endnu engang at sænke sine egne Danske Juniorrekorder på henholdsvis 100 og 200 bryst samt at sætte ny Dansk Junior Rekord på 50 bryst. Siden Theas første danske juniorrekord på 200 bryst tilbage i 2016 har hun nu i alt skåret 5,38 sekunder af juniorrekorden, så den nu lyder 2.22.73. I 50 og 100 bryst sikrede Thea sig senior bronzemedaljer, og i 200 bryst steg hun til tops på medaljeskamlen og sikrede sig det danske mesterskab foran Rikke Møller Pedersen.
I 100 fly svømmede Sigmas Caroline Erichsen sig til tops og vandt det danske mesterskab – foran en anden af dansk svømnings store profiler – Jeanette Ottesen.
Hos herrerne svømmede Gustav Friberg sig til to danske mesterskaber på 50 og 200 ryg, Frederik Rindshøj blev Dansk mester på 100 fri, mens Alexander Aslak Nørgaard sikrede sig Danmarks Mester titlen på både 800 og 1500 fri.
I holdkapperne var Sigmas herrer suveræne og gjorde rent bord ved at vinde guld i alle fem holdkapper:
Frederik Rindshøj, Sebastian Tullberg, Frederik Paulsen og Gustav Friberg blev både Danske mestre i 4 x 100 medley og 4 x 50 medley. I 4 x 100 fri og 4 x 50 fri blev det også til guld med Frederik Rindshøj, Frederik Paulsen, Sebastian Tullberg og Alexander Eggers på holdet og endelig på 4 x 200 fri blev Frederik Paulsen, Frederik Rindshøj, Sebastian Tullberg og Alexander Aslak Nørgaard Danske Mestre.
Hos damerne blev Katharina Nekhorochko, Thea Blomsterberg, Caroline Erichsen og Marina Heller Hansen Danske mestre på 4 x 100 medley. De samme fire vandt også sølv på 4 x 50 medley.
De øvrige resultater blev:
Damer, seniorer
Caroline Erichsen: Sølv i 50 fly og 100 individuel medley
Marina Heller Hansen: Bronze i 200 og 400 fri
Herrer, seniorer
Gustav Friberg: Sølv i 100 ryg
Frederik Rindshøj: Sølv i 100 fly og bronze i 200 fri og 100 bryst
Alexander Aslak Nørgaard: Bronze i 400 fri
Holdkapper, damer
Caroline Erichsen, Marina Heller Hansen, Camilla Dufour og Mia Steen Duus fik bronze på 4 x 50 fri og 4 x 100 fri.
På 4 x 200 fri fik Caroline Erichsen, Mia Steen Duus, Marina Heller Hansen og Thea Blomsterberg sølv.
Damer, pre-seniorer
Mia Steen Duus: Sølv i 200 medley og bronze i 800 fri
Katharina Nekhorochko: Bronze i 100 ryg
Herrer, pre-seniorer
Alexander Eggers: Guld i 50 fri og bronze i 100 medley
Frederik Rindshøj: Guld i 100 fri, 100 fly og 100 bryst og bronze i 200 fri
Anton Borring Andersen: Bronze i 200 fly
Alexander Aslak Nørgaard: Guld i 800 og 1500 fri, bronze i 400 fri
Efter stævnet blev holdet der skal repræsentere Danmark ved de Nordiske Mesterskaber præsenteret. Kun herrer årgang 1998 – 2000 og damer årgang 1999 – 2001, der svømmede under de opstillede kravtider kunne udtages. Fra Sigma blev Alexander Aslak Nørgaard udtaget sammen med træner Jonas Lundström.
Alt i alt et virkelig flot mesterskab til SIGMA. I alt blev det til 13 DANMARKS MESTERSKABER og 3 DANSKE JUNIOR REKORDER. Samlet fik SIGMA i alt 41 medaljer. SIGMA svømmerne leverede personlige forbedringer i over halvdelen af deres løb.
Lise Lotte Erichsen
Categorised in: NYHEDER
This post was written by Helle Refsgaard Amstrup