Medaljeregn til Masterssvømmere ved Nordiske Open i Malmø

december 11, 2018 8:55 am Published by Leave your thoughts

Man bliver aldrig for gammel til at svømme hurtigt, og Sigma Masters leverede igen denne weekend mange flotte resultater. Selvom konkurrencen særligt fra svenskerne på hjemmebane var hård, blev det til hele 10 guld, 20 sølv og 13 bronzemedaljer.

 

Største medaljeslugere

Mads Gjerløv (årg. ´72) var en af de to svømmere, der sikrede flest medaljer til klubben. Mads stillede op i 9 løb, og fik medaljer med hjem i alle. Det overraskende var, at det blev til guldmedalje i en sekundær svømmeart nemlig 100 ryg. Det skete ved en slidsom sejr med stivnede lårmuskler i tiden 1.07.74. Den halve distance 50 ryg gav sølv i 0.31.91 Mens favoritdistancerne 50 og 100 fri gav hhv. sølv og bronze i tider lidt over niveau for Mads på 0.25.02 og 0.54.98. I 100 fly blev det også til bronze både på 50 og 100 m med tiderne 0.28.19 og 1.03.23. Mads øvrige medaljer kom i holdkapper, hvor han som altid leverede toppræstationer.

Det blev guld til de sammenlagt 165-årige herrer i 4×50 medley Mads svømmede fly på 0.27.34, mens Henrik Frandsen (´80) svømmede ryg på 0.29.96, Michael Nielsen (´85) bryst 0.32.98 og Anders Dalsgaard(´70) sluttede med cr i 0.26.00.
De øvrige to holdkapper svømmede sig til bronze. Det var 4×50 fri mix med Peter Holmsteen (´63) 0.27.32, Mads 0.24.51, Caroline Suhr (´71) 0.29.76 og Anette Bøgsted 0.33.90.

I 4×50 medley mix var holdet Cecilia Maunsbach (´64) i ryg 0.38.19, Caroline Suhr (´71) i bryst 0.39.17, Mads i fly 0.27.53 og Henrik Pedersen (´65) i crawl på 0.25.72 med samlet en ærgerlig hundrededel ned til den danske rekord.

 

Caroline Suhr var efter en periode med mindre lyst til svømning kommet stærkt tilbage, og var sikker medaljesluger. Caroline fik også samlet 9 medaljer i sine 9 løb. Et par timer inde i stævnet svømmede Caroline sig til sin første sølvmedalje i 100 bryst 1.20.27. På den halve distance kom 2. sølvmedalje med den stærke tid 0.36.60. I 200 bryst der netop kræver en del mere træning, var Caroline eneste Sigma svømmer. Hun holdt fanen højt for alle, mens der blev heppet, leverede hun en flot tid på 2.56.86 med tilhørende guldmedalje.  Den gode form tog hun med sig til 200 fly, hvor det også blev guld i tiden 2.52.53. Siden var en 100 medley en let sag, der sikrede endnu en sølvmedalje med tiden 1.14.92.

Sidste medaljer var i 4 holdkapper. De to som før nævnt med Mads, og derefter bronze i 4×50 fri: Cecilia Maunsbach (´64) 0.33.39, Ane Andersen(´90) 0.29.76, Lone T Karlby(´76) 0.30.99 og Caroline Suhr (´71) 0.30.41

Sølv i 4×50 medley, hvor holdet satsede på at slå Næstveds danske rekord. Med en margen på 0.9 sek har de til gode at slå den om knap 3 uger i Kastrup. Holdet her var: Cecilia Maunsbach (65) i ryg 0.39.44, Caroline i bryst 0.36.93, Ulla Olin (63) i fly 0.37.11 og Tilde Juul (74) i crawl 0.30.29.

 

Endelig rekorder

Da de første 3 timer af stævnet var gået, talte Sigma svømmerne om, at der endnu ikke var faldet nogle af de rekorder Sigma Masters ellers træner flittigt for. Så de måtte sende Henrik Pedersen (´65) og Ulla Olin (´63) ud på 200 fly, som er en af de mest frygtede distancer, for ingen svømmere har lyst til at drukne.

Henrik viste tydeligt at man som masterssvømmer aldrig giver op. Ved Danske Masters i Esbjerg tidligere på året havde distancen været mere end svær at gennemføre for ham. Nu stillede han op med halsbetændelse og slog dansk rekord i tiden 2.36.57, hvilket samtidig rakte til en sølvmedalje.

Ulla havde tidligere på dagen haft en konkurrent, men denne trak sig efter at have set startlisten. Det skulle dog ikke ødelægge humøret, så Ulla satte en nordisk rekord med 3.17.87 og skaffede samtidig en guldmedalje mere til klubben.

Dagen efter fortsatte Ulla med en guldmedalje og dansk rekord i 400 medley på 6.42.64. Og det endda med noget trætte arme efter først at have svømmet sig til sølv i både 100 fly 1.27.72 og 400 fri 5.41.82.

Peter Holmsteen (´63) lagde i sit første løb ud med dansk rekord og guld i 100 medley i tiden 1.08.84. Peter svømmede generelt gode tider. Han skaffede også guld i 50 ryg 0.32.96, og han var med da holdet på samlet 201 år slog dansk rekord i 4×50 medley og fik en samlet sølvmedalje. Holdet var Christian Drachmann (´68) ryg 0.31.74, Jonas Henriksen (´75) bryst 0.32.18, Peter Holmsteen(´63) fly 0.30.24 og Henrik Pedersen crawl 0.25.47.

Henrik Pedersen havde stadig problemer med vejrtrækningen, men klarede lige en 100 IM sølvmedalje i 1.06.97 og den hårde 400 IM med et rimeligt roligt udlæg på fly og ryg ”overlevede” han hele distancen til en 2 plads i tiden 5.27.42.
I øvrigt havde Henrik et meget stabilt højt niveau på 50 m fri i holdkapper med tider under 0.26. Selv lige efter den hårde 200 fly klarede Henrik 50 fri på 0.25.75, da han afsluttede holdkappen, der gav bronze sammen med Christian Drachmann 0.27.40, Anders Dalsgaard 0.26.19, John Bøgehus Petersen 0.28.78. På den anden side, som Henrik siger, skal man på 50 fri ikke trække vejret så meget.

 

De lange distancer gør bare ondt i længere tid

Hvad andet skal man bruge en fredag på, end at kaste sig ud i nogle af svømningen lange distancer? Christian Drachmann (´68) og Ole Garm Nissen (´78) startede fredag med 800 fri, og selvom Christian hurtigere end planlagt mærkede den hårde distance, blev det til en 2. plads i tiden 10.09.90. Ole brugte den modsatte taktik, og satte farten op undervejs i løbet til en samlet stærk tid på 10.30.56, hvilket gav en 2. plads i hans gruppe.

Med tunge arme var de lørdag igen klar til at mærke, hvor længe, det kan gøre ondt. Med masser af god opbakning fra holdkammeraterne på kanten fik Christian en sølvmedalje i 400 fri med tiden 4.54.10, mens Ole landede lige udenfor medaljeskamlen med 4.56.69.

Ane Andersen (´90) plejer også at svømme 800 fri, men havde valgt at springe den over, så armene var rimeligt friske, da hun kastede sig i vandet i 400 fri. Hun fik med en flot tid på 5.16.23 også sølvmedalje med hjem.

 

Guld er bedst

Michael Nielsen var ikke i tvivl. Han kunne lytte til kammeraternes mange medaljer, men hans var bedst, for det var rent guld.  Michael var faktisk i stand til at danse tilbage over vandet, da han lidt overraskende havde vundet guld i de mere præstigefyldte distancer 100 og 50 fri med tiderne 0.56.84 og 0.25.57 – samt guld i holdkap.

 

Mange udfordringer og kampe i kampen

I 100 fly havde Tilde Juul (´74) og Jes Gydesen (´61) en fortsat intern duel, som Jes førte. Tilde havde længe sneget lidt ekstra flytræning ind og havde nu også investeret i ny dragt, der kunne give nogle hundrededele. Om det var dragt eller træning vides ikke, men Tildes 1.19.22 (nr. 5) var hurtigere end Jes´ 1.20.05. Måske kan forklaringen også findes i Jes´ optimistiske udlæg på 0.35.51 og en noget hård hjemtur. Jes´ tid rakte dog til en sikker bronzemedalje, som Tilde ikke kunne tage fra ham.

Henrik Frandsen (´80) svømmede veldisponeret og helt uden interne kampe sølv hjem i 1.05.04. Mens Masters træneren Anders Dalsgaard med 1.15.30 (0.34.47) måtte indrømme, at det er en del lettere at stå på kanten og sætte svømmere i gang, end at gennemføre 100 fly i praksis uden så meget træning.

 

Flere medaljer – til de unge også

Sigma Masters er glade for at have flere nye og ”yngre” svømmere med på holdet, og de klarede det rigtig flot. Fx svømmede Nina Rudkjær Frandsen (´85) sig til sølv i 100 fri 1.04.77 mens lidt ældre Tilde Juul måtte indrømme, at hun ikke længere kunne slå sin datters tider. Det blev dog til sølvmedalje i gruppen med 1.07.92.

I 50 ryg blev der svømmet hurtigt igen. Der var bronze til: Nina Rudkjær Frandsen(85) 0.35.06, Tilde Juul(78) 0.37.76, Jes Gydesen(61) 0.34.72, Ole Garm Nissen(´78) 0.33.39. Samt sølvmedaljer til Henrik Frandsen (´80) 0.29.81 og Christian Drachmann(´68) 0.32.02.

Selvom nogle svømmere sikrede sig mange medaljer, blev medaljerne generelt pga. Sigmas styrke i at kunne sammensætte mange forskellige holdkapper rigtig godt fordelt på alle 19 deltagere. Af øvrige resultater er det værd at nævne Lone Tolstrup Karlby, der selvom hun var sygdomsramt fik en sølvmedalje i 100 ryg i tiden 1.20.66.

I 4×50 medley mix. var der endnu et hold bronzemedaljer, da de yngre med samlet ”kun” 158 år på bagen svømmede hurtige tider: Nina Rudkjær Frandsen igen med stærk svømning i ryg på 0.35.50, Jonas Henriksen i bryst 0.33.05, Henrik Frandsen i fly 0.27.53, Tilde Juul i afsluttende crawl med 0.30.11.

 

Der er ingen tvivl om, at Sigmas masterssvømmerne havde stor fornøjelse af at måle sig med de bedste fra hele norden, og det giver blod på tanden til både mere træning, mere sjov og flere konkurrencer fremover.

Tillykke til alle med de flotte præstationer.

 

Øvrige resultater

100 fri

Ole Garm Nielsen(´78) 1.01.97.

Ane Andersen(´90) 1.07.04

Anette Bøgsted (´62) 1.21.14

 

50 fly:
Anders Dalsgaard (´70) 0.30.79

Michael Nielsen (´85) 0.28.95

Ane Andersen (´90) 0.33.29

Lone Tolstrup Karlby (´76) 0.34.47

Ulla Olin (´63) 0.37.02

 

100 bryst:
John Bøgehus Pedersen (´68) 1.27.87

 

100 rygcrawl

Ole Garm Nissen (´72) 1.14.55.

Cecilia Maunsbach (´64) 1.25.37.

 

50 bryst:

John Bøgehus Pedersen (´68) 0.39.51

 

50 ryg

Ane Andersen (´90) 0.37.30.

 

100 medley:

Anders Dalsgaard (´70) 1.13.97

Jonas Henriksen (´75) 1.05.94

Cecilie Maunsbach (´64) 1.24.04

 

50 fri
Peter Holmsteen(´63) 0.27.17
Jonas Henriksen(´75) 0.25.65.

Ole Garm Nissen (´78) 0.27.66

John Bøgehus Pedersen (´68) 0.29.15.
Tilde Juul (´74) 0.30.53

Nina Rudkjær Frandsen (´85) 0.29.77

Ane Andersen (´90) 0.30.27,

Ulla Olin (´63) 0.34.47


4×50 fri mix
Cecilia Maunsbach (´64) 0.33.68, Tilde Juul(´74) 0.30.32, Jes Gydesen(´61) 0.28.13 og Michael Nielsen (´85) 0.25.19

Ole Garm Nissen (´78) 0.27.46, Christian Drachmann(´68) 0.27.41, Ane Andersen(´90) 0.30.06, Nina Rudkjær Frandsen( 0.28.80)

 

Categorised in:

This post was written by sigmaweb