SIGMA SWIM BLEV DANMARKSMESTRE

juli 19, 2019 12:40 pm Published by Leave your thoughts

 

Danmarksmesterskaberne i svømning (åben klasse), samt Danmarksmesterskaberne for juniorer (kun holdkapper) – har netop været afholdt i Helsingør Svømmehal i sidste uge.

 

Stævnet var afslutningen på sæsonen for mange af Sigmas svømmere og heldigvis sluttede de af med et brag.

 

Der var rigtig mange personlige rekorder for de 29 deltagende svømmere og især også mange medaljer og succesfulde holdkapper. Sigma blev den klub der vandt flest medaljer af alle, nemlig 17 i alt.

 

Særligt skal nævnes de to holdkapper der vandt guld og dermed blev Danmarksmestre:

I 4 x 100m Medlye for damer vandt Sigma guldet med Julie Stampe, Thea Blomsterberg, Caroline Erichsen og Julie Krog Rose.

Også juniordrengene vandt guld 4 x 200m fri med Alfred Højberg, Frederik Eg Ibsen, Lucas Christensen og Emil Døssing.

 

Udover disse to guld medaljer, vandt Sigma ikke mindre end 11 holdkap medaljer yderligere – fordelt på både junior drenge og piger og i den åbne klasse. Fantastiske resultater der vidner om en stærk bredde og højt niveau hos både de ældste svømmere og de kommende talenter.

 

Dette blev også tydeligt, da Sigma løb af med sejren som Danmarks bedste juniorklub med flest point i holdkonkurrencen, samt en flot andenplads i den åbne klasses holdkonkurrence.

Samlet set et dansk mesterskab med masser af succes for Sigmas svømmere, der nu kan se frem til en velfortjent ferie.

 

Der er enkelte af Sigmas svømmere der ikke deltog i DM, da de var på træningslejr i Japan, forud for det kommende VM, som de deltager i. Det drejer sig om Anton Ørskov Ipsen og Alexander Aslak Nørgaard. VM foregår i Korea i perioden 21.-28. Juli.

 

Derudover skal Sigmas øvrige landsholdsvømmere også træne lidt længere inden sommerferien kan starte. Således skal Caroline Erichsen, Mia Steen Duus og Frederik Rindshøj til Irland i den kommende uge og konkurrere til Irish Meet.

Og Thea Blomsterberg skal træne frem til slutningen af august, hvor hun stiller op for Danmark til VM for juniorsvømmere.

 

De deltagende Sigma svømmere ved DM var:

Alec Mortensen, Alfred Højberg, Andreas Hoffmann, Anton B. Andersen, Caroline B. Schrøder, Caroline Erichsen, Cassandra G. Nygaard, Claus Iversen, Cornelia Bergqvist, Emil Døssing, Emma Stoltz, Frederik B. Mindested, Frederik E. Ibsen, Frederik Rindshøj, Isabella Nimb, Jakob Legaard, Joakim Brønnum, Josephine Kruse, Julie K. Rose, Julie Stampe, Kajsa Christensen, Katrine Bonefeld, Lucas Christensen, Mads Rishøj, Magnus Andersen, Maria Lund, Mia Steen Duus, Ulrik Blach Petersen, Villads Kruse.

 

 

Categorised in:

This post was written by Helle Refsgaard Amstrup