DANSKE JUNIORMESTERSKAB PÅ KORTBANE I VEJLE

november 11, 2019 9:13 am Published by Leave your thoughts

Fra 31. oktober til 3. november var SIGMAs juniorsvømmere at finde i Vejle til årets Danske Juniormesterskab på kortbane.

De mange timer svømmerne har tilbragt i vandet gav gode resultater. Flere end 75% af svømmernes løb indbragte de eftertragtede personlige rekorder – og mange medaljer blev det også til.

Julie K. Rose fik svømmet sig til flere individuelle medaljer. Hun fik bronze i både 200 medley og 100 bryst. I 200 bryst kravlede Julie et trin op på medaljeskamlen det hun sikrede sig sølvet på denne distance.

Maria Lund trådte ind på juniorscenen idet hun sikrede sig sine første individuelle mesterskabsmedaljer. Maria fik bronze på 1500 fri og sølv på 800 fri.

Frederik Eg Ibsen fik en individuel medalje med hjem, da han sikrede sig sølvet på 200 fri.

I holdkapperne tog SIGMA svømmerne også godt for sig af medaljerne. Hos drengene sikrede Frederik Eg Ibsen, Alfred Højbjerg, Alexander Vegereau og Emil Kildahl Døssing sig
det Danske Juniormesterskab på 4 x 200 fri. Samme hold sikrede sig sølvmedaljerne på den halve distance – nemlig 4 x 100 fri.

Pigerne gjorde det også forrygende på holdkapperne. På både 4×200 fri og 4×100 fri fik pigernes hold bronze. Holdet bestod af Caroline Buhl Schrøder, Maria Lund, Julie K. Rose og Kajsa G. Christensen.

På 4 x 200 individuel medley svømmede pigerne sig til sølvmedaljerne. Her bestod holdet af Julie K. Rose, Katrine Bonefeld, Maria Lund og Caroline Buhl Schrøder.

Categorised in:

This post was written by Helle Refsgaard Amstrup