DM I OPEN WATER – JUNIOR- & SENIORSØLV TIL ULRIK
august 11, 2020 4:16 pm Leave your thoughtsDenne nyhed er skrevet af Kirsten Andersen
I weekenden den 8. – 9. august 2020 blev afholdt DM Open Water, 5 km i Amager Strandpark. Det varme vejr havde fået vandtemperaturen op på 21,5 grad, og det betød, at DM skulle afvikles uden våddragt. Grænsen er 19,0 grader. SIGMA SWIM var repræsenteret med Ulrik Blach Petersen (2001). Svømmerne skulle svømme en rute på 2 x 2,5 km. Fotoet viser bøjen, der skal rundes ved 2,5 km helt inde ved start og mål.
I Open Water er juniorklassen 2001 og yngre. Juniorerne havde mulighed for både at vinde junior- og seniormedaljer.
Ulrik ser ud til at tage guldet, da de hurtigste 3 herrer (Ulrik, Oskar Lindholm og Philip Brønnicke) er på vej i mål, men Ulrik tror, at han skal svømme rundt om bøjen, som svømmerne skulle rundt om ifm 2,5 km. Det er en omvej, og Ulrik vinder i stedet sølv, 3 sek. fra guldet.
Oskar Lindholm (2001) fra Aarhus Swim bliver både dansk junior- og seniormester i tiden 55.03. Ulrik tog junior og -seniorsølv i tiden 55.06. Philip Brønnicke (2000) fra Swm Team Taastrup fik seniorbronze i tiden 55.07. Juniorbronzen gik til Frederik Lindholm fra Aarhus Swim i tiden 56.22.
Categorised in: NYHEDER
This post was written by Helle Refsgaard Amstrup